Tænk grønt i tide  
 
Plant træer i byen  – for klimaets skyld
På Kortegaards Planteskole dyrker vi By- og vejtræer på 110 ha – vores planteproduktion optager og fastholder årligt 350 tons CO fra den Fynske atmosfære.

Den nyeste forskning dokumenterer at bytræer og grønne områder, udgør en grøn og bæredygtig del af løsningen på byens klimaudfordringer.
  Foruden binding af CO er træerne med til at køle, skygge og forsinke afstrømning af regnvand. Det er ligeledes dokumenteret at natur og grønne områder forebygger stress.

Det er afgørende at det grønne fra projekteringsstart er tænkt ind i udformningen af fremtidens byudvikling og infrastruktur.
CO2:
Bytræerne er byens lunger – Træer der vokser optager og lagrer CO og frigiver ilt:

Den nyeste forskning dokumenterer at bytræer og grønne områder, udgør en grøn og bæredygtig del af løsningen på byens klimaudfordringer.

• Der findes to måder at formindske mængden af CO i atmosfæren. Vi kan udlede mindre CO – og vi kan fjerne CO. – Træer kan begge dele.

• I en m3 levende træ er der optaget og lagret ca. 1 ton luftbåren CO – i et mellemstort træ er der i gennemsnit lagret 5 tons CO.

• Amerikanske beregninger viser, at træer med deres skygge kan reducere energiforbruget til afkøling med 12- 24 pct. – dermed mindskes udledningen af CO.

• Træernes læ virkning reducerer energiforbruget til opvarmning om vinteren, hvilket ligeledes mindsker CO udledningen.

    
En vigtig forudsætning for bytræernes positive virkning på klimaforandringerne er, at de vokser.

Træer i god vækst forbruger mere CO, afgiver mere ilt og tilbageholder mere vand end træer i mindre god vækst. Det stiller krav til byplanlægningen da træerne skal sikres plads til rødderne – altså store plantehuller, eventuelt kombineret med bærende faskiner som samtidig vil kunne indgå i ekstremregnsløsninger.
Bytræer og LAR løsninger – en bæredygtig kombination
Specielt bytræer er med til at nedkøle byen om sommeren.

Fremtidens vejr vil angiveligt byde på flere kraftige regnbyger og ekstremregn, hvor der er behov for hurtigt at lede meget vand væk. Bytræer, grønne områder og regnbede er en del af løsningen, her kan regnvandet sive direkte ned i jorden, eller forsinkes via bærende faskiner der virker som et vandreservoir for bytræerne.

Det er et paradoks at bytræer i dag mistrives p.g.a vandmangel i vækstperioden, bl.a fordi nedbør ledes væk via kloaksystemet, og fordi plantehullerne er for små.

• Træernes kroner opfanger i gennemsnit 27% af regnvandet under et almindeligt regnskyl, og 7% ved kraftige regnskyl. På den måde bliver der mindre vand der skal løbe væk mens det regner, og belastningen i kloaksystemet bliver fordelt.

• En del af solens energi bliver brugt til at hjælpe træerne af med vandet, i stedet for at opvarme luften. Store træer fordamper på en sommerdag mellem 100 og 400 liter vand om dagen.

• Beplantede opholdsarealer, parker og træstriber kan oversvømmes i tilfælde af ekstremregn, hvorefter regnvandet forsvinder ved nedsivning, og fordampning fra beplantningen.

   
• Er der grønt nok, kan man nedsive regnvand fra byens tage lokalt, og derved aflaste kloaksystemet.

• Filterjord i nedsivningsområdet håndterer en eventuel forurening af vejvandet – størst effekt opnår man når arealet er beplantet.

• Når der planlægges beplantninger med bytræer, skal der vælges mellem arter som dels tåler kortvarige oversvømmelser i vækstperioden, og som samtidig har en høj tørke resistens.

• På en varm sommerdag kan luften i en større by være op til 10 grader C varmere end luften i den nærliggende park.
Bytræerne har en særlig evne til at køle, da de foruden skyggevirkningen også fordamper store mængder vand, som hentes fra de dybere jordlag. – Hvert eneste bytræ er vigtig!

• Vinterbekæmpelse med vejsalt vil være en udfordring som forringer vækstbetingelserne for byens træer. – Der findes mere miljøvenlige alternativer til vejsalt.
Investering i en ’intelligent’ grøn infrastruktur som nedsiver og fordamper regnvand kan spare op til 50% i forhold til investering i kapacitets øgning af traditionelle kloakeringsløsninger.

Luftforurening
Bytræer har, set i forhold til andre af byens overflader, nogle gode egenskaber i forhold til afsætning og tilbageholdelse af forurening. Luftbårne partikler opfanges på bladenes overflade, og nogle absorberes og nedbrydes i plantevævet, men de fleste bliver på overfladen, hvorfra de afvaskes til jorden under regn.

• Specielt langs byernes store indfaldsveje, og i de smalle gaderum, er der en høj koncentration af luftforurening – Forskning viser at planter kan binde forurenende stoffer fra luften til deres bladoverflade, og dermed forbedre luftkvaliteten.

• Bytræerne er tætte på forureningskilden, og reagerer direkte med den forurenede luft.

  Træer langs vejen
• Træerne følger vejen, og markerer på god afstand vejforløbet.

• Træerne giver læ for vind og regn, giver skygge i solskin og er ledende for trafikken.

• Beplantningen lukker for den visuelle kontakt og medfører øget fokus på trafikken.



Videnblade fra Skov & Landskabs Videntjeneste
for Park og Landskab

Videnblade er udgivet af Skov & Landskabs Videntjeneste for Park og Landskab, som formidler ny viden og forskning inden for det grønne område.

Videnblade kræver normalt et abonnement på Videntjenesten, men her får du en smagsprøve - klik på et foto eller en titel i kolonnen tilhøjre.

Hvis du vil vide mere om Videntjenesten for Park og Landskab, så læs mere her:
videntjenesten.ku.dk/om_videntjenesten
   
 

   
Blad nr. 12.0-19
Genplant Planeten
  Blad nr. 8.1-22
Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer
  Blad nr. 8.1-20
Klimaændringer vil påvirke planter og mennesker
   
© 2014 Kortegaard